TEAMGYM LINJE
PÅ VESTERLUND EFTERSKOLE
TeamGym er en super fed holdsport, hvor man på hold fra 6-12 elever træner og arbejder frem mod konkurrence. Alle byder ind, alle hepper på hinanden og alle er en del af en fælles oplevelse. Holdånden kommer i den grad til sin ret.
TeamGym er også her hvor den alsidige gymnast kan udfolde sig i hele tre discipliner. Her skal man både kunne mestre at lave rytmeserie, springe på fiberbane og springe i trampet.
Så du skal både kunne stå på hænder, lave forlæns og baglæns springkombinationer og roterer/skrue i trampet springene.
Kan du lide fællesskab, udfordringer og en masse fed gymnastik er TeamGym det helt rigtige.
Der er ikke mange ting, der slår følelsen af at stå i rækken, omringet af gode kammerater, musikken banker derudaf og alle de venner råber for fuld tryk for at heppe.
Drømmer du om at løfte dit niveau og bliver en del af det fedeste fællesskab? Så skal du vælge TeamGym linje på Vesterlund Efterskole for både drenge og piger - og for øvede og mindre øvede.

HVORDAN ER TEAMGYM-LINJEN?
På Vesterlund er der plads til alle der ønsker at prøve kræfter med TeamGym. Vi mestrer at udfordre alle og sørge for alle rykker sig og får det fedt med TeamGym.
Undervisningen bliver efter en opstart delt op, så du som elev træner sammen med dem du er på samme niveau med. Vi bestræber os på at planlægge undervisningen så du som elev går fra hvert modul med smil på læberne, sved på panden og blevet en endnu dygtigere gymnast.
Faciliteterne omkring TeamGym-linjen findes ikke bedre. På Vesterlund findes der to fulde rytmegulve, HGB EuroGym fiberbane, Super Elite EuroGym trampetter, to stk. pegasus og alle de nødvendige måtter mm.
Vælger du TeamGym-linjen bliver du undervist af Danmarks dygtigste instruktører inden for TeamGym. Flere af dem har tilknytning til de danske landshold, så du har alle forudsætninger for at få kyndig vejledning og træning i de bedste træningsfaciliteter.

KONKURRENCER
Der er ikke mange ting, der slår følelsen af sammenhold, euforisk stemning og holdånd, når vi står til Efterskole DM i TeamGym.
Alt det du har trænet på sammen med dine kammerater i springcenteret og på rytmegulvet skal endelig vises frem. Den euforiske stemning i hallen er ubeskrivelig, når resten af dine efterskolevenner hepper netop på dig og dit hold.
HVEM UNDERVISER PÅ TEAMGYM-LINJEN?
På TeamGym-linjen møder du en masse dygtige, passionerede og dedikerede undervisere. Alle omkring TeamGym-linjen har mange års erfaring, både som aktive gymnaster og trænere.
På springsiden vil du møde følgende undervisere:
-
Alexander Bredvig
-
Carsten Houlborg
-
Esben Dan Pedersen
-
Kasper Elgaard
-
Lars Nørregaard
-
Mads Hohwü Thomsen
-
Mikkel Møller
På rytmesiden vil du møde følgende undervisere:
-
Julie Bjørnskov
-
Malene Ringgard
-
Mads Hohwü Thomsen