Linje- & valgfag

DSC01595.jpg
DSC01444.jpg

This is your Services Page. It's a great opportunity to provide information about the services you provide. Double click on the text box to start editing your content and make sure to add all the relevant details you want to share with site visitors.

Linjefag

Dans

Er du typen, som bare overhovedet ikke kan stå stille, når musikken spiller og som kan lide at fordybe dig i danseteknikker? Så skal du helt sikkert vælge dans som linjefag. To gange om ugen bliver du undervist i forskellige stilarter som eksempelvis funk, hiphop, house, waacking eller den klassiske grundteknik fra ballet. Vælger du dans, lover vi dig, at du bliver udfordret uanset dit niveau. Energien i undervisningslokalet er super fed, så kom med på holdet og giv den gas!

Spring

På springlinjen giver vi den gas i vores moderne springcenter to gange om ugen. Sammen med resten af holdet, skal du fordybe dig i springgymnastikkens fantastiske univers. Du skal mærke suset i luften og den euforiske rus, det giver dig, når et spring endelig lykkes og du stolt kan ringe med klokken. En klokke som fortæller, at du har lært et nyt spring, at du har udviklet dig og belønningen er et jubelbrøl og klapsavler fra alle kammeraterne i centeret. Springlinjen er for dig, der aldrig har prøvet at springe før – eller som kun har ganske lidt erfaring med spring. Det er et utroligt populært fag blandt vores elever, da du på rekordtid har mulighed for at udvikle dig. Du lærer fra bunden de rigtige teknikker og kan lynhurtigt udføre araberspring, flikflak, vejrmøller, saltoer og måske endda saltoer med skruer. Når teknikken er på plads, rykker du videre til et af de mere krævende springhold.

Grand Prix

Nu får du endelig muligheden for at konkurrere i rytmisk gymnastik! Er du klar på holdånd, fighterinstinkt, glimmer, glitter og glamour – så skal du vælge linjefaget Grand Prix. Når du vælger Grand Prix, arbejder vi benhårdt med æstetisk gymnastik, udtryk og bevægelse. Vi nørder med spring over gulv, piruetter, afsæt, smidighed og balancer. Vi træner på vores koreografi, som vi skal bruge til konkurrencen. Grand Prix gymnastik er nemlig en konkurrencesport med fokus på holddisciplin, rytmisk gymnastik og æstetisk udtryk. Vi træner målrettet med udvalgte øvelser, som sammensættes i konkurrenceserien.

TeamGym

Fighterinstinkter, holdånd, dygtiggørelse og en euforisk energi – det er hvad du kan opleve, hvis du vælger linjefaget TeamGym. Vores enormt dygtige instruktører står klar til at udvikle dit gymnastiske niveau, når du sammen med kammeraterne på holdet, træner tre gange om ugen. De to ugentlige springtræninger og en enkelt rytmetræning skal sikre, at du får de bedste forudsætninger for at udvikle dig og målrette træningen frem mod både VE-cup, SpringCup og Efterskole DM i TeamGym. TeamGym er det perfekte mix af rytmiske bevægelser og kraftulde spring, da det er en konkurrencesport, hvor du sammen med dit hold skal gennem følgende tre discipliner: bane, rytme & trampet.

Måske drømmer du om at komme på Landsholdet i TeamGym, eller måske har du ambitioner om at vinde endnu flere danske mesterskaber til Vesterlund Efterskole. Vælg TeamGym og mærk den ekstatiske energi, som er helt særligt for TeamGym.

Pige rytme

Forestil dig at stå i træningshallen. Musikken banker ud gennem højtalerne, du står sammen med veninderne og stemningen i salen er intens. Pludselig giver de mange timers træning pote – det lykkes! Det du har trænet hårdt på, har endelig nået sit mål! Det kan både udløse jubelråb og kuldegysninger. Sådan kan du få det, hvis du vælger pigerytme som linje. To gange om ugen vil du kunne fordybe dig i gymnastikkens mange genre. Vi skal bl.a. arbejde med teknik, smidighed, afsæt og kontraster. Vi skal udvikle dine rytmiske skills. Vi skal smile, grine og svede i et stærkt fællesskab, samt arbejde med dit individuelle udtryk.

Tumbling

Mange kalder Tumbling for gymnastikkens svar på formel 1 - og det er bestemt ikke uden grund. Tumbling er en fed, kraftfuld og beundringsværdig disciplin inden for springgymnastik. Rondat, flikflak, whipbacks, en-to eller tredobbelt saltorotationer, skrueteknikker og springkombinationer er vores nøgleord. Så kan du lide fart og kraft, er du landsholdsgymnast eller nybegynder og har du mod på, at baglæns skal være vejen frem – Så er Tumbling lige noget for dig. Vælger du Tumbling som linje, vil du blive undervist af Danmarks dygtigste instruktører inden for Tumbling. Alle har de tilknytning til det danske landshold. Du har derfor alle forudsætninger for, at få kyndig vejledning og de bedste træningsforhold. Tumbling er en konkurrencesport, hvor du enten springer på en 25 m lang Skakun bane eller en 18 - 25 m lang luftbane. Det er som nævnt en konkurrencesport, hvor vi deltager i såvel Power Series, som i efterskole DM. Til konkurrencerne stiller du dels op alene og kæmper mod alle andre – og dels kan du deltage i holdkonkurrencer. Har du dine basisspring i orden, kan du være med til træningerne uanset niveau. Vi tager altid udgangspunkt i dit niveau og arbejder os frem mod nye kombinationer og færdigheder.

Boldspil
Valgfag

Badminton

Elsker du at slå den lette fjerbold ned på din modstanders banehalvdel? Når du vælger valgfaget badminton, lærer du, hvordan du snyder din modspiller på den anden side af nettet. Hvad enten du er nybegynder eller erfaren badmintonspiller, kan vores underviser i badminton løfte dit niveau til nye højder. I valgfaget træner vi alle dele af spillet, får sved på panden og hygger os med både single- og doublekampe. Desuden deltager vi i efterskolestævner.

Volleyball

I valgfaget volleyball lærer du alt om fingerslag, baggerslag og smash. Du lærer om flyvende pandekage-redninger på din banehalvdel og andre nye teknikker, hver gang vi træner. Volleyball er for dig, der kan lide et stærkt fællesskab med sved på panden. Kampene kræver gode reflekser, og du lærer at tænke lynhurtigt i samarbejde med dine holdkammerater. Desuden deltager vi i efterskolestævner.

Fodbold

Hvad enten du synes, det er fedt at afdrible modstanderen, eller spille krumtap i forsvaret, har valgfaget fodbold brug for dig. Du kan nemlig være med uanset niveau, bare du har lysten til at lære og blive en bedre fodboldspiller. Du vil udvikle dine fysiske færdigheder, driblinger, finter og skud, samt få en taktisk forståelse for spillet. I løbet af skoleåret deltager vi i forskellige efterskoleturneringer samt DBU regionsmesterskaberne i fodbold.

Håndbold

Tager du ikke tager bolden i hånden og giver håndbolden en chance – misser du 100 procent de skud, du ikke tager. På Vesterlund Efterskole er der nemlig plads til alle, uanset hvilket niveau du har. Er man begynder, så lærer man basisfærdighederne, som er forudsætningen for videreudvikling. Er man klubspiller – uanset niveau – giver undervisningen mulighed for, at den enkelte bibeholder og udvikler sit klubniveau. Desuden vil man få ansvar på banen og herigennem lære fra sig til de ikke så øvede spillere.

Craft
Valgfag

Cozy Cooking

Ved du hvad flødeboller, friske forårsruller, donuts, pizza og pandekager har til fælles? Det er naturligvis Cozy Cooking. I valgfaget hygger vi os med at kokkerere, bage, stege, koge og mange andre sjove gastronomiske påfund. Cozy Cooking er et populært valgfag. Det er sjovt og et hyggeligt afbræk i en dag præget af sport og boglige fag. I Cozy Cooking er der plads til alle, og det handler lige så meget om at tale elevfester, venner, veninder og familie, som det handler om at lave mad.

Smykker

Smykkedesign er for dig, der elsker at arbejde kreativt og innovativt med udvikling, design og fremstilling af dine helt egne kreationer af fingerringe, øreringe, vedhæng til armbånd og halskæde. I valgfaget guider vores smykkespecialist dig gennem designprocessen, hvor du starter med en spæd idé og slutter med et smukt, råt eller elegant smykke. I Smykkedesign udvikler du din kreativt og dine tekniske færdigheder. Du lærer kunsten at bukke og folde sølvet og arbejder med emaljebelægning på dine smukke sølvsmykker

From Boys To Men

Hvad skal der til for at træde ind i de voksnes rækker på den fede måde? I ’From boys to men’ får du det store skill set til at blive en mand, så du ærligt kan svare ”ja”, når svigerfar spørger, om du kan skifte dæk på bilen og ved, hvordan du aflæser en oliepind.

Vi skal igennem en lang række af forskellige aktiviteter, som vinterbadning, Hammerslag, lave ægte far-mad og træne ’Samtalen med svigerfar’. Disclaimer: Indtag af meget stærk kaffe kan forekomme.

Strik

Tænk at kunne gå i en hue eller en trøje du selv har strikket! Det har du mulighed for på Vesterlund. I dag er modebilledet fyldt med strik i alle afskygninger. Når du har lært at strikke og kan følge en opskrift, kan du strikke hvad som helst! Du vil lære at strikke ret og vrang, som er de basale teknikker for ethvert strikkeprojekt. I løbet af dette valgfag er planen, at du strikker en trøje til dig selv. Hvis du har idéer til andre projekter, er det selvfølgelig også muligt. Du kan selvfølgelig tage dit strik med på værelset. Måske vil du opleve, at du bliver bidt af at strikke - det er både afslappende og socialt.

PowerPuff

This is a Paragraph. Click on "Edit Text" or double click on the text box to edit the content and make sure to add any relevant information that you want to share with your visitors.

Fitness & Sundhed
Valgfag

Fitness

Er du vild med fysisk træning, så er valgfaget fitness noget for dig. I valgfaget kommer du til at fordybe dig i krop, form og teknik, så du lærer, hvad der skal til for at holde kroppen sund og stærkt i mange år. I løbet af skoleåret kommer du til at stifte bekendtskab med en masse spændende træningsformer på egen krop, heriblandt styrketræning, cardio-træning og funktionel træning. Du vil altså have mulighed for at tilegne dig en bred vifte af erfaringer inden for trænings- og fitnessverdenen.

Powerlifting

Powerlifting er en konkurrence disciplin inden for styrketræning. Der arbejdes med de tre store løft: Squat, Bænk pres & Dødløft. I valgfaget vil vi arbejde målrettet med at gøre dig stærkere i de føromtalte løft. Du vil få planlagt træningsprogrammer fra profesionelle trænere, der  fokuserer på den rette progression for netop dig. Så er du klar til at udfordre din styrke, så er valget Powerlifting lige noget for dig.

Mindfullness

Har du brug for at give din hjerne en tiltrængt pause og din krop lidt selvforkælelse, så er Mindfulness faget for dig.

Her skal vi blandt andet øve os i at være nærværende og til stede i nuet gennem vejrtrækningsøvelser, meditation og fokuseringsøvelser. Vi skal lære at give slip på vores tanker og give vores sind lidt kærlighed.

Derudover skal vi forkæle os selv med massage, yoga, gåture og meget andet.

Er du klar på at give dig selv en velfortjent pause fra dit travle efterskoleliv, så skal du helt sikkert vælge Mindfulness.

Performance Boost

Ønsker du den fysiske træning målrettet optimering af de fysiske arbejdskrav inden for din sport, så er Performance Boost lige valgfaget for dig. Vores dygtige undervisere tilrettelægger træningsprogram og sikre professionel sparring på udførsel af øvelser, som har til formål at få dig til at hoppe højere, løbe hurtigere og få mere power. Skal din krop være toptunet til den sportslige præstation, så vælg Performance Boost.

Friluftsliv
Valgfag

Friluftsliv

Vesterlund Efterskole ligger midt i et af Danmarks smukkeste naturområder.

I friluftsliv benytter vi de omkringliggende naturområder for netop at skabe de perfekte rammer og muligheder for friluftsliv.

 

I løbet af din valgfagsperiode vil du stifte bekendtskab med en masse spændende og udfordrende aktiviteter indenfor friluftsliv.

 

Har du lyst til samarbejde, få nye udfordringer og oplevelser, og vil du lære at begå dig i naturen på mange og nye måder? – Så vælg friluftsliv!

Gymnastik
Valgfag

Dans

I valgfaget dans er der fokus på danseuniversets mange muligheder.

I dans vil du blive undervist i forskellige stilarter som eksempelvis dancehall, hiphop, house, waacking eller den klassiske grundteknik fra ballet.

Fælles for alle stilarterne er, at kroppen og bevægelsesglæden er i fokus.

Vælger du dans, lover vi dig, at du bliver udfordret uanset dit niveau.

Håndredskaber

I håndredskaber vil du blive præsenteret for de forskellige håndredskaber, der er inden for gymnastikken - bold, køller, tøndebånd, sjippetov m.fl. Vi vil arbejde med grundteknik og basisting, men også tricks, udvekslinger og små sekvenser. Det er ligemeget, om du aldrig har haft et håndredskab i hånden eller du er ekspert - her er der plads til alle.

Spring

Valgfaget spring henvender sig til dig som har lysten og viljen til at lære eller udvikle springgymnastikken mange muligheder.

I faget vil du blive introduceret til en række forskellige spring og redskabsopstillinger som helt sikkert vil dygtiggøre dig.

Der arbejdes på forskellige niveauer og har det formål, at udvikle dig som springgymnast, samt vise glæden ved springgymnastik.

Tumbling

Kan du lide fart og kraft, er du landsholdsgymnast, øvet eller nybegynder, men blot har lysten og modet på at baglænsspring skal være vejen frem - så skal du vælge tumbling.

Du vil blive præsenteret for en masse spændende træning, som dygtiggør dig i det baglæns univers.

I tumbling vil du blive undervist af Danmarks dygtigste instruktører.

FaceOff

Valgfaget FACEOFF henvender sig til dig som elsker at lege, eksperimentere og springe i en intens stemning og forventningsfuld atmosfære.

FACEOFF sætter kreativiteten på prøve og der vil blive leget både med skæve spring og redskabersopstillinger. Du vil prøve grænser af og blive udfordret i fede og trygge rammer, hvor vi sammen skaber noget nyt og spændende. Dette valgfag er både for drenge og piger, der elsker at udfordre sig selv.

Vi kommer også til at samarbejde med andre efterskoler og konkurrere imod dem, som har FACEOFF valgfag.

Håndstand

I valgfaget håndstand vil du blive udfordret uanset dit niveau.

Vi skal bl.a. arbejde med at kunne stå længe på hænder, forskellige håndstandspositioner, handstand-walk og alle former for stem.

Da smidighed er et vigtigt element til at blive en bedre gymnast, vil faget også lægge vægt på fleksibilitetstræning.

Vil du blive bedre til at stå på hænder, så skal du vælge valgfaget håndstand.

TeamGym

I valgfaget TeamGym vil du arbejdet målrettet med trampet -, pegasus - og banespring.

Du vil blive undervist af dygtige og engagerede trænere, samt opleve en holdånd der er uundværlig.

Er dette noget for dig, så skal du vælge valgfaget TeamGym og løfte dit niveau til nye højder.

Grand Prix

Nu får du endelig muligheden for at konkurrere i rytmisk gymnastik! Når du vælger Grand Prix, arbejder vi benhårdt med æstetisk gymnastik, udtryk og bevægelse. Vi nørder med spring over gulv, piruetter, afsæt, smidighed og balancer. Grand Prix gymnastik er en konkurrencesport med fokus på holddisciplin, rytmisk gymnastik og æstetisk udtryk. 

Pige rytme

I Pige Rytme arbejder vi med dygtiggørelse af dig som rytmisk gymnast gennem alle gymnastikkens facetter.

Vi arbejder med alt fra smidighed, teknik, afsæt, kontraster og dit personlige udtryk i gymnastikken.

Her er plads til udfoldelse og dygtiggørelse uanset hvor meget erfaring du har med rytmisk gymnastik.

Tons & Tummel

This is a Paragraph. Click on "Edit Text" or double click on the text box to edit the content and make sure to add any relevant information that you want to share with your visitors.

Musik
Valgfag

Musik

Elsker du at skabe magiske øjeblikke gennem musik?

 

Vil du begejstre et ellevildt publikum, når du står på scenen sammen med dit efterskoleband.


Hvad enten du er nybegynder eller en erfaren musiker, er musik på Vesterlund Efterskole noget for dig.

 

Sammen med vores konservatorieuddannede musiklærere, har vi skabt de bedste rammer for at udvikle og dygtiggøre dig musikalsk, hvad enten du synger eller spiller et instrument.

Urban Street Zone
Valgfag

Urban Street Zone

Tændes du af vilde tricks, høj fart og et stærkt fællesskab? Så skal du vælge valgfaget Urban Street Zone. Valgfaget er for dig, der har lyst til at lære eller dygtiggøre dig på scoot (løbehjul), blades (rulleskøjter) eller skateboard. Du kan derfor sagtens være nybegynder eller være på landsholdet, blot du har lysten og viljen til at lære og udvikle dig. Vores samarbejde med Urban Street Zone gør det muligt at træne i Danmarks største indendørs skatehal med ramper, rails og meget mere. Valgfaget kombineret med efterskolelivet på Vesterlund Efterskole, er et perfekt match for dig, som har lysten og viljen til at udvikle og dygtiggøre dig. Du har mulighed for at vælge valgfaget Urban Street Zone 6 timer om ugen. Der er en egenbetaling på 600 kr. pr. halvår (kontingent hos Urban Street Zone, Brande) forbundet med valgfaget.