Vi går forrest i kampen mod snus!
- Vesterlund Efterskole

- Mar 16
- 1 min read
Vi er stolte. Sammen med Kræftens Bekæmpelse har vores lærer Simon Bloch og forstander Søren Haubjerg medvirket i en længere artikel i den nyeste udgave af magasinet Efterskolerne, hvor vi sætter fokus på et stort samfundsmæssigt problem: Unges brug af nikotin!
Som efterskole havde vi brug for at gå i en ny retning, tage ansvar og ikke bare lave regler. Vi vil vores elever. Alle vores elever. Også dem, der kæmper.
Derfor har vi valgt at møde udfordringen med snus og nikotin på en ny måde med en model, hvor vi rækker ud frem for at smide ud.
"Når elever falder i, skal vi ikke bare lukke øjnene eller smide dem ud, men hjælpe dem tilbage på sporet," siger Simon Bloch.

Vi har lavet en model, hvor eleven tilbydes en nikotinafvænningsplan, som skal laves af familiens kommunale Sundhedscenter. Modellen er skræddersyet hver enkelt elev, som skal tage ansvar for sig selv, hvorefter skolen bakker op og arbejder sammen med eleven om at ændre de dårlige nikotinvaner.

Bortvisning er en straf - ikke en løsning
"Hvis eleven står ved sine fejl og erkender sine udfordringer, mener jeg, at vi som skole og samfund er forpligtet til at hjælpe den unge," siger Søren Haubjerg.
"For os handler det ikke om straf. Det handler om at række hånden ud og skabe rum til forandring i samarbejde med forældre, elev og efterskole".

Du kan læse meget mere om vores model og emnet i det nyeste magasin af "Efterskolerne" på side 36-46.















