DSCF3947.jpg

GRAND PRIX LINJE 
PÅ VESTERLUND EFTERSKOLE

Grand Prix gymnastik er en form for rytmisk gymnastik, hvor man arbejder med smidighed, spring over gulv, ballet, udtryk og så er der masser af glitter og glamour!  

Grand Prix er for piger og man konkurrerer og træner sammen som et hold bestående af 6-12 gymnaster. 

Man arbejder med en koreografi, som der bliver nørdet med helt ned til mindste deltalje. Koreografien skal stå helt skarpt til Efterskole DM i maj måned, som er den fedeste dag på året. Månederne op til er intense og på linjen bliver man virkeligt tætte med hinanden. 

Man vil opleve et helt unikt sammenhold og få minder for livet. 

DSCF3739.jpg

HVORDAN ER GRAND PRIX PÅ VESTERLUND?

På Vesterlund er der plads til alle niveauer. Om man har prøvet kræfter med Grand Prix før eller ej, så er det bare lysten der skal drive en! 

Hvert år har vi mange der ikke har prøvet Grand Prix gymnastik før, men som ender med at stå iført en flot gymnastikkjole og med glimmer i håret til Efterskole DM og bare gøre det super godt samt overskride nogle grænser og få succes med det! 

Vi arbejder med personlige mål på Grand Prix linjen - alle har ikke samme udgangspunkt, og derfor er det vigtigt for os, at arbejde ud fra hvor hver enkelt elev er. 

I december har vi udtagelse til forårssemesteret og her kan alle stille op - uanset om man har haft Grand Prix-linje i efteråret eller ej. Det er også en af de ting man kan tage med sig ved at vælge Grand Prix-linje - at man får prøvet kræfter med en udtagelse i trygge rammer. 

Hvis du har lyst til udfordring, til at få et stærkt sammenhold med en flok søde piger og til at prøve at konkurrere i rytmegymnastikken, så skal du helt sikkert vælge Grand Prix-linjen på Vesterlund. 

DSCF3775.jpg

KONKURRENCER

Den helt store dag på Grand Prix-linjen er Efterskole DM i maj måned. Det er en dag fyldt med glitter og glamour! 

Her mødes landets Grand Prix-efterskolehold til en konkurrencedag hvor det man har arbejdet med hele foråret skal vises frem foran dommerne og ikke mindst et helt fantastisk publikum bestående af andre elever samt familier, som glæder sig til at se de flotte kjoler, det flotte hår og den koreografi man har arbejdet med hele foråret. 

Vesterlund plejer at stille med 2-3 hold til Efterskole DM, og alle hold plejer at klare sig godt og ikke mindst få en rigtigt gode oplevelser med i bagagen! Det er bare noget man ikke vil gå glip af. 

MØD UNDERVISERNE PÅ GRAND PRIX LINJEN

På Grand Prix linjen vil du bliver undervist af Karoline Lender.