top of page

TUMBLING LINJE
PÅ VESTERLUND EFTERSKOLE

Mange kalder Tumbling for gymnastikkens svar på formel 1 - og det er bestemt ikke uden grund. Tumbling er en fed, kraftfuld og beundringsværdig disciplin inden for springgymnastik. Rondat, flikflak, whipbacks, trans eller tredobbeltsaltoer, skrueteknikker og springkombinationer er vores nøgleord.

 Så kan du lide fart og kraft, er du landsholdsgymnast eller nybegynder og har du mod på, at baglæns skal være vejen frem – Så er Tumbling lige noget for dig.

HVORDAN ER TUMBLING-LINJEN PÅ VESTERLUND?

Selvom Tumling er en individuel sport, så er træningsmiljøet og stemningen i springcenteret det vigtigste. Du vil blive præsenteret for et stærkt fællesskab, hvor dine kammerater på Tumbling-linjen og generelt i springcenteret er med til at skabe et uundværligt træningsmiljø, hvor der er plads til udvikling på netop dit niveau. 

Vælger du Tumbling som linje, vil du blive undervist af Danmarks dygtigste instruktører inden for Tumbling. Alle har de tilknytning til det danske landshold. Du har derfor alle forudsætninger for, at få kyndig vejledning og de bedste træningsforhold.

Undervisningen tilrettelægges på netop dit niveau, så du har de bedste læringsforudsætninger for at mestre Tumblingens mange muligheder og spring kombinationer. 

I vores springcenter har du mulighed for at træne de grundlæggende positioner i stortrampolin, hvad enten det er whipback, baglænder eller dobbelt roterende slutspring, som du er ved at lære eller forbedre. Derudover har du mulighed for at træne dine kombinationer på vores 25 meter fasttrack, eller benytte vores 25 meter lange airtrack. 

Er du erfaren tumbler har du altid mulighed for at træne på vores 25 meter lange skakun fiberbane, som altid står fremme i vores springcenter. Om aftenen er der mulighed for at træne dine kombinationer, når der er frivillig spring. Der vil altid være en kvalificeret underviser til stede. 

tumbling 3.jpg

KONKURRENCER

Som en del af tumbling-linjen på Vesterlund Efterskole får du mulighed for at deltage i Tumbling konkurrencer. 

I forbindelse med konkurrencer prøver du kræfter med at matche dig selv op mod de andre konkurrenter. 

At være til konkurrence handler ikke kun om at vinde, men at udfordre sig selv og vise det man har arbejdet med hjemme i springcenteret. Derfor vil du undervejs, i den daglige undervisning, udarbejde målsætninger, så du til konkurrencerne kan opnå disse målsætninger på den bedste måde. 

Vi deltager både i individuelle konkurrencer og holdkonkurrencer, som afvikles til Efterskole DM i Tumbling. 

MØD UNDERVISERNE PÅ TUMBLING-LINJEN

På Tumbling-linjen vil du bliver undervist af landstræner Oliver Bay og landsholdsgymnast Rasmus Steffensen. 

Oliver har primært beskæftiget sig med Tumbling, hvilket understreges af hans nuværende position som junior- og seniorlandstræner i tumbling. I 2015 var Oliver med som assistentlandstræner på seniorlandsholdet under VM i Danmark. I 2018 tiltrådte Oliver som juniorlandstræner og i 2019 overtog han seniorlandstræner posten. Oliver har både trænet drenge og piger i alle aldersgrupper og på alle niveauer. 

Rasmus Steffensen har siden 2015 været en fast del af det danske holdshold i Tumbling. Tilbage i 2016 vandt Rasmus Danmarks første internationale guldmedalje i Tumbling. Siden hen er det blevet til mange flotte medaljer både nationalt og internationalt, samt en masse rekorder. Senest var Rasmus med til at vinde en sølvmedalje i holdkonkurrencen til Europamesterskaberne i Rusland. 

Rasmus er et levende bevis på, at man med målrettet træning, dedikation, stædighed og vilje kan blive ved at dygtiggøre sig over en lang periode. 

 

Vi er enormt stolte over, at så kompetente lærere, står klar til at hjælpe dig på Tumbling-linjen.  

bottom of page