Udskriv

VESTERLUNDVEJ 33
7323 GIVE
T. 75 73 61 11


Tumbling

Tumbling er kendt som springgymnastikkens Formel 1. Tumbling er kendt for sin høje fart og kraft som opbygges ved at spring baglæns på fiberbanen.

Tumbling er sammensætninger af forskellige spring, som bliver til springkombinationer på enten 5 eller 8 spring. Kombinationerne har forskellige værdier, som trænes og finpudses.

Tumbling er et tilbud til elever, som vil prøve kræfter med en anden form for spring end den traditionelle springgymnastik.

Tumbling er en konkurrencegren indenfor gymnastikken, som vinder mere og mere indpas i den danske gymnastikverden.

I Springcenter Vesterlund er der fast en 25 m. tumbling bane. Parallelt ligger en PowerTrack på 25 m. Alle forudsætninger for tumbling er tilstede og målet er klart: Dygtiggørelse via træning.

I træningen vil der blive arbejdet ud fra elevernes forudsætninger. Nogle arbejder på at forbedre deres flik-flak, andre kaster sig ud i whip-backs! De mest rutinerede elever arbejder med forskellige skrue- og dobbelt roterende spring.

I løbet af skoleåret har eleverne mulighed for at deltage i tumbling konkurrencer. Det er lærerigt og sjovt at prøve kræfter med sig selv, men også at møde og udfordre andre tumblere fra hele Danmark.

 


Siden blev udskrevet fra: http://www.vesterlund-efterskole.dk/undervisning/valgfag/tumbling/ Udskrevet kl. 00:54 - lørdag d. 19. maj 2012