
Valgfag
Psykologi
Psykologi handler om mennesker: Hvad mennesket føler, og hvordan mennesket tænker og opfører sig, individuelt og sammen med andre.
I undervisningen beskæftiger vi os primært med tre områder:
Udviklingspsykologi
Menneskets udvikling, f.eks.
- § Hvad betyder øjenkontakt?
- § Hvad sker der, hvis et barn ikke får omsorg?
- § Hvilken betydning har ros og belønning?
- § Hvorfor bliver nogle mennesker dovne, arbejdsomme, tillidsfulde, lærenemme?
Kognitionspsykologi
Hjernens funktioner, f.eks.
- § Kan man blive bedre til at huske?
- § Hvad betyder min arv for min intelligens?
- § Hvorfor opfatter vi nogle gange det samme billede forskelligt?
- § Kan man stole på øjenvidneforklaringer i en retssag?
Socialpsykologi
Menneskets adfærd i samspil med andre mennesker, f.eks.
- § Hvorfor har mennesker forskellige roller?
- § Hvordan opstår fordomme?
- § Hvilken betydning har mit kropssprog?
- § Hvorfor kan lydighed være farligt?
Derudover inddrages ønsker fra elevholdet. Det kan være emner om drømmetydning, forelskelse, psykopati, idrætspsykologi mm.
Psykologi er et bogligt fag, hvor undervisningensmetoderne er baseret på fortælling, læsning, videoklip, debat samt deltagelse i små psykologiske øvelser.
Det er ikke muligt at gå til prøve i faget.














