
Valgfag
Fodbold
Fodbolden på Vesterlund Efterskole er to delt – før jul spiller vi på vores skønt beliggende fodboldbane, hvorimod vi efter jul går ind i vores store lyse idrætshal, hvor vi naturligvis stiller bander op.
Undervisningen lægger vægt på dygtiggørelse i individuelle færdigheder såvel som i hold færdigheder, samt at få opbygget en sund træningskultur, hvor der er plads til alle uanset forudsætninger.
Vi deltager i regionsmesterskaberne, samt i en fortløbende JBU turnering og derudover tilstræbes der yderligere et par træningskampe.
Indendørs træningen er primært spil med elementer af taktisk og teknisk træning. Vi træner med henblik på at gøre det rigtig godt, når vi deltager i regionens store indendørs stævne,














