
Friluftsture
På Vesterlund Efterskole vil du opleve mange ture, der indeholder friluftsliv. Vi tager hele skolen med ud i naturen og nyder det fællesskab og de oplevelser der findes her. I friluftsliv mener vi, at turene er vigtige og de er derfor en meget central del af vores tilbud.
Vi varierer indholdet i turene fra gang til gang, både når det gælder oplevelser og de områder, vi færdes i. Friluftsture er ligesom friluftsliv - for alle! Du vil ikke blive udsat for noget hårdt pres eller sat i ubehagelige situationer.
Adventuretur
I forbindelse med skolens intro-ture har du mulighed for at deltage i en konkurrencepræget tur, som indeholder udfordringer inden for friluftsliv. Turen lægger vægt på samarbejde og lyst til fysisk udfoldelse - en tur for alle!
Efterårstur
Udover vores ture i forbindelse med dykning tager vi på en overnatningstur i vores lokalområde. Denne tur er en stille og rolig tur hvor nærvær og samvær er det centrale. Turen er med en overnatning i sheltre, hvor vi tilbereder en herlig middag over bål. Turen sluttes ofte af med en lille overraskelse…
Tur til Norge
I vores forårssemester tilbyder vi dig en tur til Norge. Denne tur vil indeholde aktiviteter, som ikke er mulige i Danmark. Du er selv med til at planlægge tur og aktiviteter.
Er du interesseret i at se området og aktiviteterne kan du læse mere på www.troll-mountain.no!
Alt efter turenes omfang kan der påregnes en ekstrabetaling.














